Genvejen til et fast job

Er du ledig og leder du efter fast job? Genvejen til et job, kan være at tilmelde sig et vikarbureau. Der er mange gode grunde til at blive vikar, udover at det kan bane vejen til en fast stilling og holde kontakt med arbejdsmarkedet, kan det også vise sig, at du vil finde vikar jobbet attraktivt i sig selv, jobbet som vikar er nemlig både fleksibelt og alsidigt. Hvis det viser sig at  du ikke kan se dig selv fast i vikarjobbet, så får du til gengæld mulighed for at samle en masse joberfaring samt udvide dit professionelle netværk.

Men hvad er et vikarbureau egentlig og hvad kan de hjælpe dig med?

Et vikarbureau er en organisation der hjælper ledige med at finde midlertidige arbejdspladser, man kan også sige at de hjælper virksomheder med at finde midlertidige medarbejdere i travle perioder, hvor der er brug for ekstra hænder. Der findes både offentlige og private bureauer, de offentlige er meget generelle i forhold til branche, hvorimod de private som oftest har specialiseret sig i en bestemt branche, det kan både være godt og skidt, man er selvfølgelig sikker på at de kender til branchen men til gengæld har man ikke samme mulighed for at prøve flere forskellige brancher af. Kort sagt kan vikarbureauerne altså hjælpe dig med at skabe kontakt til arbejdsmarkedet mens du er ledig, du kan være heldig at det kan fører til en  fast stilling på en af de arbejdspladser du bliver sendt ud på som vikar.

Hvilke fordele kan der være ved at være vikar?

  • Jobbet er fleksibelt og du bestemmer selv hvor meget og hvornår du vil arbejde.
  • Du har muligheden for at få “foden” indenfor i flere forskellige virksomheder, udvide dit professionelle netværk samt prøve forskellige brancher af.
  • Du får mulighed for at lære en masse nye ting samt få en masse praktisk erfaring, samt lære dig selv og dine egne grænser bedre at kende.
  • Du beholder kontakten med arbejdsmarkedet mens du er ledig.

Hvilke ulemper kan man risikere at møde som vikar?

  • Det er ikke alle steder man vil møde den samme respekt/behandling som vikar i forhold til hvis du var fastansat.
  • Det er svært at planlægge langsigtet i forhold til dit job og man er ikke sikret arbejde.
  • Du vil tit opleve nervøsiteten ved at starte et nyt sted og samtidig skal du forlade arbejdspladsen lige så snart du har lært dine kollegaer at kende.
  • Man kan risikere manglende introduktion, information og oplæring i forhold til nye arbejdsopgaver.

Der er altså både fordele og ulemper ved at arbejde som vikar, hvad enten du vælger det som et fast job eller bare en midlertidig løsning mens du går ledig. Det er selvfølgelig op til den enkelte person at vurdere om man har lyst til at være tilknyttet et vikarbureau, men alt i alt, synes jeg at fordelene opvejer ulemperne.

Speak Your Mind

*