Har du problemer med låsen?

Din lås er dit værn mod alt det, der foregår udenfor din hoveddør. Den giver tryghed, sikkerhed og sørger for, at du selv er herre over, hvem der kommer ind i dit hjem. Men selv den mest trofaste lås kan ind imellem få behov for en kærlig hånd. Den kan knirke, gå i baglås eller simpelthen blive så slidt, at den ikke længere udfører det, den skal. “You had one job”, kan man råbe af den. Men sandheden er, at det nok er dig selv, der har forsømt den. Med mindre, den er fra Ruder Konges tid, og så er det under alle omstændigheder tid til en udskiftning.

Især om vinteren kan din lås føre en hård tilværelse. Kulde og frost slider på metallet, og er kort sagt låsens værste fjende. Dens bedste ven er til gengæld et rigtigt godt smøremiddel. WD-40 er et universalt smøremiddel, som du bør give din lås med jævne mellemrum for at forlænge dens levetid. Ikke mindst om vinteren.

Men hvis dine låse er fra Ruko, anbefales det, at du bruger Rukos egen låsespray, som er designet specielt til Rukos cylinderlåse.

Har du forsømt din lås igennem længere tid, er det måske for sent til, at du selv kan give den fornyet liv. Så er der ikke andet for end at kontakte en låsesmed. Han kan lynhurtigt vurdere, om din lås kan fikses, eller om den trænger til en udskiftning. Og han kan også vejlede om det store udvalg af låse og sikkerhedssystemer, som findes på markedet i dag.

Låsesmeden vil selvfølgelig også gerne hjælpe længe før, din lås er gået i baglås eller på anden vis ude af funktion. Det kan potentielt spare dig for en masse besvær og måske en eftermiddag udenfor i vinterkulden.

Få fat i en låsesmed her

Speak Your Mind

*