Hvad betyder økonomistyring?

For mange lyder økonomisk styring som noget uoverskueligt og omsiggribende, men det behøver det slet ikke at være. Prøv at tænke på økonomistyring som et husholdningsbudget: Hvordan ved man hvor meget man kan spare fast op hver måned og hvornår man har råd til at købe en stor havetrampolin? Eller hvad med en fjorten dages ferie til sydens varme? Man kigger i budgettet og ser hvordan det har udviklet sig gennem det sidste halve eller hele år og ud fra dette forudser man en udvikling. Det er økonomisk styring.

Enhver person, virksomhed eller forening bør have økonomisk styring, da man på den måde kan få overblik over udviklingen inden for ens udgifter og indtægter, planlægge fremad og måske investere på længere sigt.
Helt konkret betyder det at en virksomhed fører et grundigt regnskab, der ses efter af en bogholder. Denne bogholder behøver ikke at være fastansat, men kan være en uddannet ude fra, der bruger nogle timer om ugen, på at systematiserer den økonomiske front. Med alt dette på plads kan man øge sin likviditet og sikre bedre investeringer, fordi man har et komplet overblik over sin økonomi. Dette gælder også hvis ens omsætning falder, for så kan man se præcis hvor tallene ændrer sig, hvordan de gør det og over hvor lang tid. Har man for eksempel nedgangstider i salg, kan man tilpasse sin produktion efter det, så man ikke producerer til storlager i den periode, men i stedet har færre fuldtidsansatte.

At have økonomisk styring betyder at man har styr på alle leverandører og aftagerer, kortere- og længerevarende projekter, aftaler med private og firmaer, ressourcer på lager og undervejs og ens virksomheds nuværende og fremtidige produktionsmuligheder, hvilket alt sammen er med til at sikre både en større og mindre virksomheds overlevelse.

Speak Your Mind

*