Sådan får du mere produktive medarbejdere!

Hvis du ejer en virksomhed eller andet og er i tvivl om, hvordan du skaber det bedste miljø på arbejdspladsen, så giver vi dig her 3 gode råd til, hvad du kan gøre for at skabe det bedste miljø, så dine medarbejdere føler sig tilpas og dermed også langt mere produktive. Det er nemlig super altafgørende at have et åbent, behageligt og afslappet miljø på arbejdspladsen, naturligvis også med rammer. Du vil hurtigt opleve, at hvis du giver det ekstra til dine ansatte, så vil de også give dig igen med samme positive effekt. Hvis du smiler til dem, respekterer dem, behandler dem med respekt og er åben overfor deres input og idéer, så vil de føle sig på lige fod med dig, og det bedste samarbejde vil opstå.

Hav en god frokost ordning til dine ansatte

Hvis du engagerer dig i dine medarbejdere, og de kan mærke det, så vil de helt automatisk også engagere sig mere i arbejdet på din arbejdsplads. Det kan være et rigtig godt plus at have en lækker frokostordning til dine ansatte. Sørg for at være sikker på, der er meget at vælge mellem, at der bliver varieret i frokosten fra dag til dag, og at der også er noget til allergikere, vegetarer og folk med glutenallergi. Alle vil på den måde føle sig velkomne og værdsat. Samtidig er det bedste ved frokosten, at den bringer folk sammen. Sørg for at have nogle store fællesborde, hvor dine medarbejdere kan sidde og sludre og hygge sig i pausen. Det vil skabe positivitet på arbejdspladsen, når folk lærer hinanden bedre at kende og dermed også bedre samarbejde.   

Et godt arbejdsmiljø gør forskellen

Det er helt essentielt på en arbejdsplads, at miljøet er behageligt for dine medarbejdere at befinde sig i. Du kan skabe rammerne for det ved at lave nogle hyggelige fællesarealer, hvor folk kan sidde og evt snakke sammen om arbejde eller fritid i pauserne. Ellers er det en god ide at holde en del møder både i grupper med alle på arbejdspladsen for at evaluere på hvordan det går. Her skal alle have mulighed for at snakke, sige deres mening og fortælle om, hvad de synes kunne være en god ide at ændre på for at forbedre arbejdspladsen eller selve arbejdet. Det er også en god ide at holde individuelle møder med dine medarbejdere, hvis du vurderer, der er behov for det, så du kan sikre dig, der er en positiv tone og stemning blandt alle. Møder er den bedste måde for dig som chef at holde øje med din arbejdsplads og dens udvikling.

Overvej powernapping til dine ansatte

Du kender det helt sikkert fra dig selv. Efter en hel dag på kontoret, så er du bare helt smadret. Hjernen arbejder på højtryk foran computerskærmen, og kontoret bliver varmt og indelukket i løbet af dagen. Du føler dig sløv og ikke i stand til at være særlig produktiv mere, fordi dine øjne bliver ved med at lukke i. Lige præcis sådan har dine medarbejdere det naturligvis også, og det kan du eventuelt løse med powernapping. Hvis du vil gå all in, så kan du lave en mindre zone på kontoret hvor i har mulighed for powernapping, det kan eventuelt indrettes med sovesofaer eller kontinentalsenge, se mere her og her. Hold et møde med dine ansatte, hvor du sætter dem ind i, hvordan det kommer til at foregå. Du kan eventuelt vælge at arrangere det halvvejs igennem dagen. Dem, der har lyst og brug for det, kan tage en halv times lur på kontorstolen. Det kan sagtens lade sig gøre. Det handler bare om at sørge for, at kroppen ikke falder for meget sammen på stolen, så man får ondt i ryggen og samtidig skal der være ro.

 

Speak Your Mind

*